Et sår skal holdes fugtigt

Mange mennesker har hørt det gamle husgeråd om, at et sår skal have luft for at hele bedst. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der er videnskabelig evidens for at anvende fugtig behandling af sår.

Fugtig sårbehandling handler om at gøre :
Et vådt sår til et fugtigt sår
Og et tørt sår til et fugtigt sår

Fugtig sårbehandling giver optimale forhold fordi:

  • Alle celler behøver fugt til livsprocesser.
  • Fugtighed fremmer afstødning og nedbrydning af dødt væv (autolyse).
  • Fugtighed fremmer granulationen, se sårhelingsfaser.
  • Epitelcellerne som vokser indefra sårrandene “glider” bedst på en fugtig overflade.
  • Tørre bandager hænger i sårbunden, og når den fjernes, ødelægges det nydannede væv.

De fleste sår kan behandles med vask 1-2 gange dagligt (eventuelt parfumefri sæbe) – i begyndelsen gerne med svamp, så man får fjernet det døde væv. Efter vask skal såret skylles omhyggeligt med lunken vand for at fjerne sæberester. Sæbe er ikke en nødvendighed for rensning af sår. Når det døde væv er væk, vil en simpel brusning af såret kunne holde nyt dødt væv væk. En simpel brusning vil ligeledes holde bakterieantallet nede.

Kan et rent sår holdes fugtigt, vil det hele hurtigere end et rent sår der holdes tørt.

  • Helt små sår kan godt behandles tørt med luftning. Større sår behandles med forskellige midler der holder såret fugtigt. Fx bruges Aquacel, der er lavet af tang. Den suger væske, men holder også sårets overflade fugtig.
  • Der er udviklet mange behandlingsprincipper til sårbehandling – som regel dyre. De fleste bygger over det princip at et sår der holdes fugtigt heler hurtigst. Nogle principper dækker såret til, og behøver kun skiftning hver 3. dag – eller en gang om ugen – afhængig af såret.

Plaster hjælper ikke på helingstiden. Plaster har dog den fordel, at det holder snavs ude af såret, forhindrer at tøjet bliver snavset af sårsekret, og kan holde sårkanterne sammen (såret rives ikke op hele tiden).

Sår, der ikke viser tegn på heling inden for 2-3 uger, bør ses af læge. Er såret ikke helet op i løbet af 2 måneder, bør du også overveje at tale med din læge om det.

Vær opmærksom på infektion

Ved alle åbne sår er der risiko for infektion. Symptomerne kan være:

  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerte
  • Evt. feber
  • Såret kan blive ildelugtende

Ved disse symptomer skal man kontakte sin praktiserende læge. Og hvis der fra såret kan ses en rød stribe pegende op mod de nærliggende lymfeknuder, skal man også altid kontakte  lægen. Det kan være betændelse i lymfekarrene (som ofte på dansk fejlagtigt kaldes “blodforgiftning”).

Husk stivkrampevaccination
Kontakt din egen læge, hvis den gamle stivkrampevaccination er udløbet – hellere blive vaccineret én gang for meget!